Sådan foregår en paradentosebehandling

Paradentose er kronisk betændelse i tandkødslommerne. Det vil sige, at du har en konstant tilstand af betændelse i munden. Dette kan lede til nedbrydning af tandkødet og kæbeknoglen, og af denne grund er det rigtig vigtigt at få tilstanden behandlet. Vi vil her i samarbejde med tandlæge i København k, Peter Røgind, give et overblik over hvordan paradentosebehandling foregår.

Konservativ, konventionel paradentosebehandling

Denne behandling går primært ud på at fjerne tandsten, bakteriebelægninger der er på kroner og rodoverflader, samt rensning af tandkødslommerne. Dette skulle gerne give tænderne og resten af munden en chance for at komme sig og hele af sig selv, uden der er behov for at skære og operere. Denne type paradentosebehandling foretages relativt ofte, for at fremskynde heling. Under behandlingerne bliver patienten ligeledes instrueret i selv at tage sig af tænderne imellem behandlingerne, så bakteriebelægningerne kan holdes nede og tandkødet sundt. Virker denne behandling ikke, er der flere skridt man kan tage, men i sidste ende kan det være, at en medicinsk behandling er nødvendig.

Sådan foregår en paradentosebehandling

Kirurgisk paradentosebehandling

Hvis rensning ikke har været effektiv til at få paradentosen til at fortage sig, kan man gå skrappere til værks og begynde at udføre kirurgiske indgreb, for at komme den til livs. Dette består blandt andet i, at blotlægge rodoverfladerne så disse kan renses ordentligt. På dette tidspunkt kan det være, at der er så stort nedbrud i tandkød og kæbeknogle at disse skal opereres, hvorfor man kan udføre indgreb der genopbygger og regenererer disse. Behandlingerne forudsætter at der efterfølgende bliver børstet og taget sig godt af tænderne, ellers vil tilstanden blot vende tilbage.

Paradentose er en meget seriøs tilstand, som kan lede til ens tænder falder ud, og at ens kæbeknogle bliver nedbrudt. Derfor er det i første omgang vigtigt at man opdager tilstanden så tidligt som muligt, og at man bliver rigtig god til at børste tænder, hvis man har den. Hvis du har været til tandlægen hvert halve år, som du bør, men alligevel har udviklet slem paradentose uden at tandlægen har opdaget det, så er det måske på tide at finde en bedre klinik. Du har heldigvis frihed til at vælge lige den tandlæge du har lyst til, om det så er en med speciale i paradentose på Frederiksborggade, eller en der ligger tæt på hvor du bor.

Tandlæge Peter Røgind
Frederiksborggade 4, 2.
København K, 1360
33 13 10 01