Tandpleje – vejen til sunde og flotte tænder

Tandhygiejne

Den bedste og mest effektive måde at sikre en sund tandhygiejne er ved at vægte tandpleje højt. Der er mange måder at pleje sine tænder på, og nedenfor får du seks gode råd til, hvordan du opretholder en god og sund tandhygiejne.

Derudover er det altid en god idé at rådføre dig med din tandlæge eller en erfaren tandlæge i Odense, som kan hjælpe dig med at finde frem til, hvilke områder i munden du bør være særlig opmærksom på at pleje.

6 gode råd til en sund tandhygiejne

  1. Børst dine tænder to gange dagligt

Først og fremmest er det vigtigt, at du børster dine tænder to gange dagligt. Mange vælger at gøre dette morgen og aften, men tidspunktet er i og for sig underordnet. Det centrale er blot, at du hver gang børster dine tænder i minimum to minutter.

  1. Benyt den rette børsteteknik

Den rette børsteteknik består i at børste dine tænder i små cirkelbevægelser med et let pres. Mange børster fejlagtigt hårdt med tandbørsten og på tværs af tandrækken, men dette er altså både en uhensigtsmæssig børsteteknik og en teknik, der let kan føre til skader på tænder og tandkød.

  1. Brug en blød tandbørste

Ved at bruge en blød tandbørste frem for en hård minimerer du risikoen for, at dit tandkød trækker sig tilbage. Når først tandkødet har trukket sig tilbage, er det ikke muligt for det at komme frem igen, og derfor blottes tandhalsene.

  1. Suppler tandbørstning med tandtråd og/eller tandstikker

Til trods for at tandbørsten er et godt og vigtigt redskab, har den ikke mulighed for at fjerne madrester og bakteriebelægninger mellem tænder. Ønsker du at have en god tandhygiejne, anbefales du derfor at supplere din tandbørstning med brug af tandtråd og/eller tandstikker.

  1. Spis sundt og minimer dit indtag af sukker.

En sund og varieret kost er med til at sikre dig vigtige nærringstoffer, som har stor betydning for dit immunforsvars forebyggelse af blandt andet huller i tænderne og paradentose. En god tandhygiejne afhænger også i høj grad af dit indtag af sukker – jo mere sukker spiser og drikker, desto større er risikoen for syreangreb og huller i tænderne.

Nogle mad- og drikkevarer er desuden kendt for at lede til misfarvning af tænderne, og hvis du kunne tænke dig at få hvidere tænder, kan du få professionel tandblegning i Odense, som vil give dig et markant hvidere tandsæt.

  1. Gå regelmæssigt til tandlæge

Der er således meget, du selv kan gøre for at sikre dig en sund tandhygiejne, men ønsker du at give dine tænder de bedste betingelser for at undgå tandsygdomme, bør du også gå regelmæssigt til tandlægen og få foretaget forebyggende behandling.
Tand+
Vægtergården
Albani Torv 5
5000 Odense C
66 11 12 81

Leave your comment