Tre tips til den rette børsteteknik

Selvom man i dag kan finde mange tandlæger som tilbyder smertefri behandlinger, er det altid bedre at forebygge frem for at behandle. En god og effektiv børsteteknik kan holde tænderne sunde det meste af livet, og nedsætter risikoen for alvorlige tandproblemer gevaldigt. Men det er ikke alle, der er klar over, hvordan man børster tænder på korrekt vis. Den forkerte børsteteknik kan ikke kun betyde, at man risikerer at døje med huller i tænderne, tandkødsbetændelse eller endda parodontose, men kan også beskadige tænder og tandkød, hvis man børster ensidigt eller generer tandkødet ved for hård børstning. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan man børster tænder korrekt. Tandlæger omkring Frederikssund og Hillerød oplever tit, at deres patienter har brug for instruktion i, hvordan de skal børste tænder. Derfor viderebringer vi her tre tips til den gode børsteteknik fra Nordsjællands Tandlægecenter.

Sådan børster du tænder korrekt
Sådan børster du tænder korrekt
  1. Brug en blød børste. En for hård børste kan beskadige eller genere tandkødet, hvilket kan resultere i blottede tandhalse, der eksponerer tænderne og gør dem sårbare. Når man skal vælge en god tandbørste, skal man derfor vælge en der er blød. En tandbørste kan typisk holde i 3 måneder, derefter skal den skiftes ud. Hvis børstehårene virker slidte og stritter ud til siden, er det tegn på, at man bør anskaffe sig en ny tandbørste.
  2. Børst i bløde cirkelbevægelser. Hvis man blot børster frem og tilbage på tværs af tandrækkerne, kan det på sigt resultere i en nedslidt emalje. I stedet bør man børste med et let tryk omkring hver enkelt tand i små, cirklende bevægelser, På den måde slider det mindre på tænderne, og tandbørsten kommer lettere ind i alle hjørner og mellemrum mellem tænderne og resultatet bliver en mere grundig tandbørstning.
  3. Børst i minimum to minutter. Man bør som minimum bruge to minutter på at børste sine tænder både morgen og aften. Hvis man bruger mindre tid, bliver det ikke gjort grundigt nok, for det er ikke muligt at børste både effektivt og skånsomt omkring hver enkelt tand på mindre end to minutter.

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt man børster sine tænder korrekt, eller føler behov for yderligere hjælp, er det altid en god idé at tage kontakt til sin tandlæge. Nordsjællands Tandlægecenter nær Frederikssund tilbyder altid at hjælpe patienter ved at demonstrere korrekt børsteteknik i forbindelse med et almindelige tandlægetjek, skulle man som patient føle behov for det.

Nordsjællands TandlægeCenter
Frederiksgade 2 A
3400 Hillerød
4826 7686

Leave your comment